Har du brug for hjælp til at hænge lampen op, kan du ikke selv skifte sikringen eller driller de elektriske installationer? Hos Det Var Det Min Ven har vi udvidet omfanget af serviceydelser, så vi nu tilbyder elektrikerservice.

Det er vigtigt, at de små ting spiller i hjemmet, og det er irriterende, når man ikke selv har de nødvendige kompetencer til at få det til at lykkes. Er det tilfældet med el-arbejdet hjemme hos dig, kan du tilkalde Det Var Det Min Ven (DVDMV), så kan vi hjælpe.

Vores elektriker står klar til at hjælpe dig med hjemmets, ejendommens eller virksomhedens små og store el-opgaver. Vi hænger dine lamper op, får køleskabet til at virke og sørger for, at den intelligente styring af alle dine devices spiller sammen.

Det kan også være, du har brug for hjælp til at konfigurere robotplæneklipperen, eller måske driller elektronikken på anden vis. Uanset hvad er vi klar til at hjælpe dig.

Rengøringsfirma og elektrikerservice – hvordan hænger det sammen?

Det er jo ikke en hemmelighed, at DVDMV startede ud som et rengøringsfirma – og det er da også her, vores primære opgaver ligger – men med tiden har vi udvidet serviceydelserne til at omfatte elektrikerservice, og det skyldes ganske enkelt, at behovet er der.

Når vi kommer ud i de mange hjem, vi hver dag besøger, oplever vi, at kunderne har svært ved at få de små ting i hverdagen til at fungere; det kan være lampen, der ikke kommer op at hænge, eller de elektroniske devices der ikke taler ordentligt sammen. Hos en stor elektrikervirksomhed er det i småtingsafdelingen, men hos den enkelte person, er det til stor gene, når tingene ikke virker – og netop derfor har vi startet vores elektrikerservice.

Vi ønsker at gøre hverdagen så let som mulig for dig, og hvis det kræver, at vi hænger din lampe op, så er det dét, vi gør.

Respekt, tillid og dialog – dét er nøgleordene

Om vi gør rent eller udfører el-arbejde, kommer ud på ét; vi møder altid kunden med respekt og tillid, og vi lader den gode dialog være udgangspunktet for vores arbejde.

Det betyder, at vi forud for enhver opgave klarlægger, hvad der specifikt skal laves hos dig, så vi kan forberede os og ikke mindst sende den rette mand. Har du – udover elektrikerservice – brug for vores hjælp i forbindelse med rengøring, fortsætter vi den gode kommunikation, så vi hele tiden kan revidere og opdatere planen for vores arbejde. På den måde er vi også altid i nærheden, hvis du får brug for hjælp til el-tavlen, køleskabet eller noget helt tredje.

Tillid og respekt er de to andre nøgleord, og de kommer til udtryk i vores tilgang til dig som kunde. Du viser os stor tillid, når du lukker os ind i dit hjem og overlader enten rengøringen eller el-arbejdet i vores hænder, og det er vi umådeligt stolte af – og den tillid værner vi om med stor respekt.

Derfor – har du brug for en hånd til el-arbejdet i dit hjem eller i den ejendom, du administrerer, så tøv ikke med at kontakte os. Det er gratis og uforpligtende at gå i dialog, og vi vil hellere end gerne fortælle dig, hvordan vi kan hjælpe.

Book online direkte

LAV EN AFTALE


Vi har gjort det nemt at booke. Vælg din dato, angiv antal kvm og foretag en online booking

Loading...